Ny køreuddannelse pr. 1. juli 2026
Undervisningen er opdelt i moduler, som du gennemfører ét modul ad gangen.
Et modul er en afgrænset del af køreuddannelsen med sit eget indhold og læringsmål. Teori og praksis skal gennemføres efter kravene for det enkelte modul, og det er din kørelærer, der vurderer, hvornår du har gennemført et modul tilfredsstillende, og hvornår du kan gå videre til næste modul.
Nogle dele af undervisningen kan din køreskole tilbyde som selvstudium. Du får løbende feedback fra din kørelærer, så du føler dig tryg og godt forberedt – både til teori og praktik.
Du skal gennemføre et modul med et tilfredsstillende resultat, før du går videre til det næste.
• Du kan som udgangspunkt højst have 8 lektioner om dagen (heraf maks. 3 praktiske lektioner).
• Der må være op til 32 elever på et teorihold.
Et modul består af nogle minimumsantal lektioner, men du kan få brug for flere lektioner, alt efter hvordan du lærer og udvikler dig.
Det er din kørelærer, der vurderer, hvornår du er klar til at fortsætte til næste modul.
Lovpakken indeholder alle 5 moduler, men du kan få brug for at køre flere lektioner under et modul for at gennemføre med et tilfredsstillende resultat. De er ud over lovpakken og dem må du tilkøbe under forløbet i det modul du er i gang med.




