Om køreskolen
Hos Køreskolen All in & Amorsen har vi mere end 25 års erfaring i at uddanne nye og gode bilister.
Køreskolen har et klart mål om at give dig en god oplevelse og et trygt forløb. Vi er meget bevidste om, at det at tage kørekort er en tillidssag.
Vi tilbyder hold, hvor der er masser af tid til den enkelte elev. Vores undervisning er både seriøs og sjov, så du får det bedste ud af din tid bag rattet.
Det handler ikke kun om at bestå!
Du skulle også gerne blive en god, sikker og tryg bilist i mange år frem.
Om kørelæren
Jeg hedder Vivi Amorsen, jeg bor i Ebeltoft, hvor jeg nyder byens fantastiske beliggenhed nær skov og strand. Jeg har haft køreskole i Ebeltoft siden jeg blev uddannet som kørelærer i 2001.
Jeg har også igennem årene haft undervisning i Syddjurs Ungdomsskole og på Kalø Økologiske Landbrugsskole.
Køreskolen får i travle perioder hjælp fra andre kørelærer, som du også kan komme til at køre øvelseskørsel med. Uanset hvem du kører med, er vi meget tålmodige, og vi vil aldrig drømme at skælde dig ud. Vi ved at alle kørekortaspiranter er forskellige og at indlæringen vil være forskellig. Det handler om at vi møder dig på det niveau du er på, og sammen med dig arbejder ud fra det. Så du kan erhverve dig kompetencerne til at blive en god og sikker bilist.
Vi er medlemmer af Dansk Kørelærer-Union, som er den største Branche organisation for kørelærere i Danmark og vi er godkendt kørelærer i Danmark.
Vores medlemskab af Dansk Kørelærer-Union sikre dig at vi altid er opdateret på de seneste nye lovbestemmelser og den nyeste viden om dit kørekortsforløb.

Førstehjælp
I 2006 kom der et Lovkrav om at lære Førstehjælp i forbindelse med at få kørekort, og jeg valgte at uddanne mig til førstehjælpsinstruktør. Jeg har siden da undervist på kurser arrangeret af Dansk Folkehjælp og på kurser i færdselsrelateret førstehjælp i køreskolen.
Coaching
I årene imellem 2016 og 2019 tog jeg ikke mindre end fire Coachuddannelser, hos nogle af de største og mest anerkendte kursus udbydere i Danmark. To af dem er Stress Coach og Stress Mastercoach.
I dag bruger jeg blandt andet mine Coach færdigheder, til at lave små forløb for dig, som har kørekort, men er blevet bange for at køre bil.
Her har vi fokus på din personlige strategi, til gradvis at overvinde frygten, og blive tryg ved at køre bil!






