Betinget og ubetinget frakendelse af kørekort

Har du fået en Betinget Frakendelse af kørekortet, så skal du bestå en kontrollerende køreprøve for at beholde dit kørekort.
En kontrollerende køreprøve består af en teoriprøve og en praktisk prøve.
Ved en kontrollerende køreprøve har du stadig dit kørekort og det er derfor vigtigt at du består teori – og praktisk prøve første gang. Dumper du teoriprøven eller den praktiske prøve inddrager politiet dit kørekort, og du kan derfor ikke køre bil før du har bestået begge prøver. Består du ikke i senest 2. forsøg skal du generhverve alle kategorier du havde kørekort til.
Fristen for at aflægge den kontrollerende køreprøve er normalt 6 måneder fra Politiets indkaldelse.

Ansøgning om kontrollerende køreprøve

Udfyldes på Borgerservice; medbring politiets brev med din tidsfrist, kørekort eller pas samt sundhedskort (Sygesikringsbevis). Ved samme lejlighed betaler du prøvegebyret til Færdselsstyrelsen.

Skal du Generhverve dit kørekort

Så skal du bestå en kontrollerende køreprøve for at få kørekort igen.
En kontrollerende køreprøve består af en teoriprøve og en praktisk prøve.
Du kan tidligst gå til teoriprøven 3 måneder før frakendelsestidens udløb og til den praktiske prøve 1 måned før udløb.

Ansøgning om generhvervelse af kørekort

Ansøgningen udfyldes på Borgerservice; medbring dommen, et foto til kørekort, samt et gyldigt pas samt sundhedskort (Sygesikringsbevis).
Når du får brev fra politiet om at du nu kan generhverve kørekortet, tager du brevet og Ansøgningen med til Borgerservice igen, så de der kan se at politiet nu har godkendt dig.
Hvis der er krav om ANT kursus skal du medbringe dit kursus bevis for gennemført ANT kursus.
Bestil en teoriprøve og betal prøvegebyret på borgerservice.

ANT kursus

Er forseelsen på grund af spirituskørsel skal du gennemføre et ANT kursus (alkohol, narko og trafikkursus) hos Regionerne, inden du kan tilmeldes teori/praktisk prøve.

Du kan tidligst deltage på ANT kursus 3 måneder før frakendelsestidens udløb, og kursusbeviset må ikke være over 1 år gammelt, når du går til kontrollerende køreprøve.
Find ANT Kursus hos Region Midtjylland på https://atrm.plan2learn.dk eller ring på tlf. 78 47 60 11

Køreskolen har 2 forskellige tilbud til dig der skal aflægge en kontrollerende køreprøve eller skal generhverve dit kørekort.

Generhverv 1

Du er næsten selvkørende – Vi hjælper med det praktiske:

4 måneders adgang til online teoribog og teoriprøver, så du kan øve dig
1 evaluerende kørelektion i skolevognen
1 opvarmningslektion inden den praktiske køreprøve i skolevognen
Inklusive Leje af skolevognen til køreprøven

Generhverv 2

Du har brug for at deltage i teoriundervisning på et hold. Vi hjælper med det praktiske:

Teoriforløb til generhverv
4 måneders adgang til online teoribog og teoriprøver, så du kan øve dig
1 evaluerende kørelektion i skolevognen
1 opvarmningslektion inden den praktiske køreprøve i skolevognen
Inklusive Leje af skolevognen til køreprøven

Du kan tilmelde dig til Køreskolen på https://gondrive.com/100/register eller sende en mail på allin-amorsen@live.dk.