Kørekort til Bil – Køreuddannelsen til Kat. B kørekort

Når du tager kørekort første gang, vil du et langt stykke hen ad vejen, følges med det hold du starter med. Efter en eller to gange teori, kommer du på lukket øvelsesplads – Manøvrebane. Derefter skal vi efter hver teoriundervisning ud i skolevognen, for at øve det vi har gennemgået i teorien. Til slut skal du på Køreteknisk anlæg, for at øve dig i at styre og bremse optimalt, på både tør og glat vej.

Det er helt normalt at de fleste vil have behov for yderligere lektioner i kørsel på vej inden de er klar til at bestå køreprøven, og komme ud og køre i trafikken på egen hånd.

Det er vigtigt at du deltager i undervisningen. Under hele forløbet må du højst være fraværende i 4 teori lektioner (det svarer til en aftens teoriundervisning.)

Køreuddannelsen skal som minimum indeholde:

4 lektioner på manøvrebane (kravlegård)
29 lektioner i teori
4 lektioner på køreteknisk anlæg (glatbane og køreteknik)
16 lektioner i skolevognen i kørsel på vej  (1 lektion er 45 minutter​)

*Undervisningen skal som minimum strække sig over 14 undervisningsdage.

Førstehjælp

Det er obligatorisk at alle der tager kørekort for første gang, skal have deltaget i et 8 timers færdselsrelateret førstehjælpskursus. Kurset skal være gennemført inden der kan bestilles køreprøve til dig.

Hvis du i forvejen har kørekort til traktor eller motorcykel skal du ikke deltage i førstehjælpskurset.

Køreskolen afholder kurser i Ebeltoft når vi starter hold op.